mandag den 5. maj 2008

10 gode grunde til at følge kostplanen og forhåbentligt opnå et vægttab...

Jeg sad og læste inde på madital idag og så at der var en tråd om gode grunde til at tabe sig og holde motivationen oppe.. Jeg bestemte mig derfor til at lave en liste med 10 gode grunde til at overholde min kostplan.

Jeg har de sidste 3 uger ikke rigtig kunne finde noget motivation til at følge den, for inde i mit hoved var det logisk (spis mindre når du ikke kan dyrke motion hvilket betød at jeg røg ned på kun og spise morgenmad, som bestod af yoghurt.) Det er en ondt cirkel som jeg meget gerne vil væk fra. da den er meget uholdbar i længden.

Mine 10 gode grunde til at følge kostplanen og forhåbentlig tabe mig:

  1. Det er usundt at sulte sig selv. Det er en ond cirkel som er svær at komme ud af igen.
  2. Jeg ødelægger min forbrænding
  3. Jeg bliver meget fristet af en hotdog, hvis jeg har sprunget flere måltider over.
  4. Jeg vil gerne tabe mig ned på 65 kg
  5. Jeg vil gerne have det godt med mig selv og den måde jeg ser ud på
  6. Jeg ved at jeg ikke kan sulte mig resten af livet og derfor vil jeg hellere følge en sund kostplan som giver mulighed for lidt udskejelser en gang imellem og ikke bliver kedelig.
  7. Jeg går sukkerkold omkring kl 2 og kan derefter ikke rigtig koncentrere mig om skolen/arbejdet.
  8. Jeg vil ikke ødelægge min krop mere end den er i forvejen, da jeg jo har astma og går og venter på en undersøgelse som skal give mig svar på om der også er noget galt med mit hjerte.
  9. Jeg ved at jeg ender med at tage endnu mere på når jeg begynder at spise normalt efter en slankekur.
  10. Jeg vil ikke have fornemmelsen af at jeg ligner en strandet flodhest når jeg ligger på stranden..

Kostplanen som jeg har tænkt mig og følge fra i dag af:

Morgenmad:
1 grovbolle (50 g med mager ost og sukkerfri marmelade)
Eller
1½ dl mager surmælksprodukt med ½ del fiberdrys
200g juice (multifrugt uden alt for meget sukker)

Formiddag:
1 stk knækbrød
Eller
1 stk frugt

Frokost:
Mindst 200 g grøntsager og
1 grovbolle/ 1 skive rugbrød med pålæg eller æg eller makrel i tomat og maynaiseeller
90 g kogt pasta eller ris samt 50 g mager kød samt grønsager mindst 100g . Evt mager dressing.


Eftermiddag:
½ grovbolle med magert pålæg eller ost

eller
1 stk knækbrød med magert pålæg eller ost

eller
1 stk frugt

Aftensmad:
Mindst 250 g grøntsager
Max 100 g kartofler 2 i æggestørrelse, eller 80 g ris eller pasta – tilberedt vægt ( 30 g tørvægt)Ca. 100 g kød/ fed fisk/fjerkræ med max 12 g fedt pr. 100g tilberedt vægt eller 150 g mager kød eller fisk med max 5g fedt pr 100g - tilberedt½ spsk fedtstof til stegning.
Sen aften:½ grovbolle eller ½ stk fiberbrød, magert pålægeller1 stk knækbrød med magert pålæg eller ost
200g juice (multifrugt uden alt for meget sukker)

Min 1.5 liter vand i alt min 2 liter drikkelse

Jeg har fået denne kostplan af en som selv har tabt sig meget og det er en kostplan som giver god mulighed til at variere og prøver mange forskellige ting uden at det bliver alt for kedelligt.

Jeg håber at jeg med denne kostplan kan tabe mig det jeg mangler selvom motionen ikke er som den burde være.. Jeg vil fra i dag af få styr på mine spisevaner og når jeg så har fået afklaret om der er noget galt med mit hjerte må jeg så tage endnu mere fat på motionen.


Motivationsfaktor til at dyrke motion:
  • Jeg elsker at dyrke motion (især løb)
  • Jeg får det godt med mig selv efter at jeg har dyrket motion (selvom det måske kun er en lille smule som det er i øjeblikket)
  • Jeg vil gerne have en sundere krop
  • Jeg vil gerne have en slankere og flottere krop
  • Jeg får ikke dårlig samvittighed over at spise mad
  • Jeg kobler fuldstændig fra overfor omverden når jeg løber, hvilket er rart efter en arbejdsdag
  • Jeg elsker og være ude i naturen
Dette indlæg burde på mine dårlige dage hvor vægten ikke viser det jeg gerne vil se hjælpe mig til at holde fast i min livsstilsændring og hjælpe mig med at jeg ikke falder i overfor fristelser.

søndag den 4. maj 2008

Tingene gik ikke som forventet

Ja jeg havde jo regnet med at jeg kunne løbe/gå 30 min om dagen i kristihimmelfarts ferien men det gik ikke helt som forventet.

Jeg var ude og løbe hver morgen, men desværre blev det kun til ca 15 min hverdag da jeg så fik meget store vejrtrækningsproblemer.
Jeg fik dyrket pilates hver dag i ca 20 min men jeg havde håbet at jeg kunne yde en del mere motion, men jeg pressede mig selv så hårdt som muligt, men jeg er også stadigvæk nød til at passe på indtil efter den 16. maj når jeg har været på sygehuset og fået taget røntgenbillederne af hjerte og lunger.

Torsdag morgen blev jeg meget glad da jeg stod op på vægten.. Den sagde 70.6 som den ikke har sagt længe. det var 200g mindre end om onsdagen og jeg var superoptimistisk med hensyn til onsdagvejningen da jeg følte at det endeligt gik den rigtige vej..

I dag blev den optimisme ødelagt. Vægten sagde i morges 72.2 hvilket vil sige at jeg siden torsdag morgen (4 dage) har taget 1.6 kg på, hvilket ikke lige var hvad jeg havde forventet, da jeg har spist sundt og løbet/gået 1.6 km hver dag og dyrket pilates 20 min om dagen. Så var det ikke ligefrem en kæmpe vægtstigning jeg havde forventet. Jeg håber at det måske er en vægtstigning som skyldes mere motion end normalt og ikke en vægtstigning der har tænkt sig at blive.. Jeg ville ønske jeg kunne dyrke noget mere motion, men jeg presser mig selv til det yderste og måske endda lidt for meget hvis man spørger min familie. Vi er flere i familien der i et par måneder har haft mistanke til at der er noget galt med mit hjerte oveni astmaen. Jeg håber at jeg får et svar ud fra de røntgenbilleder jeg den 16.maj skal have taget. Det vil blive rart at jeg måske kan få et navn på hvorfor jeg pludselig har fået så store vejrtrækningsproblemer og hvorfor jeg flere gange i løbet af dagen får meget stærke smerter i venstre arm og bryst. Det er skræmmende at jeg kan yde meget mindre nu end jeg kunne for to år siden da jeg vejde 90 kg..

Jeg håber (selvom det nok er lidt for optimistisk) at jeg på onsdag har tabt mig ned til 70.6 kg så jeg kan melde ind med et vægttab til onsdagsvejningen på madital.

Jeg savner at kunne yde den motion jeg ved jeg for bare et ½ år siden kunne yde.

Jeg vil blive ved med i denne uge at dyrke det motion som jeg kan, selvom det er meget mindre end jeg gerne vil, men jeg vil ikke presse mig selv så hårdt at jeg risikere der sker noget.. I hvert fald ikke før jeg har fået et klart svar på at mit hjerte ikke fejler noget.

det er skræmmende at man som 22 årige efter kun at have løbet 1.5 km hvor man indimellem også har gået slet ikke kan få vejret, man får stærke smerter i venstre bryst som går ud i venstre arm samt man ikke kan stå op fordi hele ens krop ryster så meget, det er en meget ubehagelig følelse, men det er den følelse jeg havde de 4 dage i kristihimmelfartsferien efter jeg havde løbet i ca 10-15 min en rute på 1.5 km. For ca 3 måneder siden kunne jeg løbe en rute på 5 km på mellem 25-35 min. Der er da en forværring man kan se..

Nå men jeg må bare vente med at se vægten i morgen og håbe den er faldet noget.

tirsdag den 29. april 2008

Kristihimmelfartsferien

Ja så er der jo fire fridage fra i morgen af.

Hvis jeg kunne lave lige hvad jeg kunne ville det blive til 5 km løb hver dag og noget pilates, men istedet ender det nok med at jeg løber/går 30 min hver dag og så dyrker noget pilates for at stramme min krop op.

Jeg håber at jeg næste onsdag kan vise et vægttab på ca 600g hvilket vil betyde at jeg nærmer mig en vægt på under 70 kg. der har jeg ikke været nede siden starten af februar hvor jeg dyrkede motion hver dag.. Mit mål var at veje 65 kg den 1. Juni men det mål bliver jeg nok desværre nød til at rykke lidt. Grundet sygdom bliver der ikke dyrket den motion jeg burde, men jeg presser mig selv hver dag til at yde lidt mere og så håber jeg at det giver de resultater jeg ønsker...

Sidespor

I mandags var jeg ikke særlig glad for min vægt da jeg stod op på den, men det ændrede sig heldigvis i dag.. I mandags stod vægten på 71.4 hvilket var 500g mere end i onsdags. I morges var vægten så endelig sød igen. Den stod på 70.8 som er 100g mindre end i onsdags. Jeg håber at den enten er det samme, eller endnu bedre lavere i morgen. så jeg til onsdagsvejningen kan melde ind med et pænt vægttab igen.

Motionen bliver stadig ikke til så meget som jeg kunne håbe på, men jeg prøver lidt mere for hver dag. I dag regner jeg med at jeg skal ud og gå en tur når jeg kommer hjem fra skole. Det skulle gerne blive til ca 30 min gåtur. Når jeg så kommer hjem vil jeg prøve om jeg kan dyrke lidt pilates.

Min overholdning af kostplanen kunne godt være meget bedre, men hvis jeg skal se positivt på det er der ikke noget usundt i min kost mere. Der er dog alt for lidt mad. Jeg er faldet ind i en ret dårlig periode med min mad. Jeg får meget dårlig samvittighed over at spise alt det jeg burde spise og alle de gange om dagen jeg burde.. Inde i mit hoved sidder der en lille stemme som fortæller mig at når jeg ikke kan dyrke den motion jeg førhen kunne fortjener jeg heller ikke den mængde mad som jeg burde spise i følge kostplanen. Jeg kan godt selv se at det er et sidespor, men jeg kan samtidig heller ikke få mig selv til at overholde kostplanen..

Det er dumt det ved jeg godt... Jeg ved alt for godt hvad der kan ske ved at jeg kun spiser 500-800 kalorier om dagen. Min krop har brug for ca 1200 kalorier om dagen for at kunne fungere. Jeg ødelægger min krop, min forbrænding går i stå og med tiden kan det ende helt galt..

Det er ellers 6 år siden jeg sidst var nede af den vej og det tog næsten 1 år at komme nogenlunde ovenpå igen. Det skræmmer mig derfor noget at jeg er faldet i igen, men jeg prøver hver dag at spise mere og mere efter kostplanen og håber at jeg ikke tager alt for meget på af det. Jeg prøver også hver dag at få bare en lille smule motion.

Det var mine tanker om det sidespor jeg godt ved jeg er kommet ind på men som jeg lige nu har svært ved at finde væk fra og komme ind på det rette spor igen.

Jeg håber at jeg efter den 16. maj når jeg har været på sygehuset og blive røntgenfotograferet lunger og hjerte får noget medicin som gør mig i stand til at dyrke den motion jeg for bare 2 måneder siden kunne dyrke. Ved at jeg kan begynde og dyrke motion igen ved jeg også at jeg med min samvittighed vil få nemmere ved at begynde og spise som jeg burde igen.

søndag den 27. april 2008

ØV ØV ØV

Ja lørdag morgen blev jeg super glad over min vægt.. Den var nede på 70.6 hvilket den ikke har været i flere måneder så jeg var virkelig glad.. Desværre viste vægten så i morges 71.4.. Jeg ved ikke helt hvad der er gået galt siden i lørdags.. Jeg er nu lidt nervøs for onsdagsvejningen... sidste uge var vægten 70.9 om onsdagen og den skulle jo helst være nede på 70.4.. Jeg skulle helst tabe 500 g om ugen. Jeg skal ud i dag og dyrke noget motion når jeg kommer hjem og jeg håber at jeg når at tabe mig inden på onsdag.. Jeg prøver at følge kostplanen men har en tendens til at spise meget mindre end jeg burde fordi jeg ikke kan dyrke den motion jeg gerne ville..

Den 16. maj skal jeg dog heldigvis ind og have røntgenfotograferet mine lunger for at se om de kan finde noget galt med dem. Jeg håber at jeg derefter begynder på noget medicin som hjælper så jeg kan begynde og løbe igen..

Jeg gør mit bedste, men må desværre se at mit mål højst sandsynligt ikke kan nåes...

onsdag den 23. april 2008

Fødselsdagen

Ja i går blev jeg så 22 år og havde en virkelig dejlig dag... Jeg havde fra tirsdag aften haft besøg af min mor, så vi spiste morgenmad sammen i går og så fik jeg en af mine gaver fra hende inden jeg skulle i skole... Det var rigtig hyggeligt..

Da jeg kom hjem fra skole kl 16 skulle jeg lige have ryttet det sidste op fra indbrudet og have gjort lejligheden ren samt skiftet tøj... min mor var kørt hjem for at hente min mormor og de kom kl 17. Så pakkede jeg mine gaver op... Jeg fik bare så mange gode ting... En hel masse bøger af mine ynglings forfattere: Liza Marklund (der fik jeg de 5 bøger jeg manglede) Camilla Läckberg, Stieg Larson og så fik jeg også lige Harry Potter 7 som var den sidste jeg manglede... Jeg er en meget stor læsehest og er derfor rigtig glad for de 8 bøger jeg fik i går...

Kl 18 kørte vi så ud og spiste... Der var stegt flæsk alt hvad du kan spise... det smagte bare så godt... Og jeg fik godt nok spist alt for mange kalorier, men det havde jeg aftalt med mig selv at det var okay den ene dag.. Det var dog alligevel ikke rart at skulle på vægten i morges jeg havde frygtet at vægten ville være steget helt vildt for jeg spiste virkelig meget aftensmad, så glæden var derfor meget stor for mig da jeg i morges kunne konstatere at den kun var steget 100 g...

I dag skal jeg så have sund aftensmad, med en masse grønsager og så regner jeg med at jeg skal ud og gå en tur når jeg kommer hjem fra skole og så tager nok også lige og laver nogle øvelser på min balancebold... Min skimaskine trænger vist også til at blive rørt lidt... Jeg håber derfor at jeg på onsdag kan melde om et flot vægttab på madital.dk...

Det er længe siden at jeg har været så motiveret til at gøre det godt i min slankekur/livstilsændring... Jeg håber dog alligevel meget snart at jeg kan begynde og løbe igen...

Vejret er virkelig pragtfuld og jeg længes efter en god løbetur lige når jeg kommer hjem...

Alt i alt var det en pragtfuld dag jeg havde i går...

Positiv start på dagen

Jeg har på madital sat mig det mål at jeg fra den 08.04-2008 til den 01.06-2008 gerne vil tabe mig fra 72.3 kg til 65 kg. I dag, 15 dage efter målets start, viste vægten så 1,4 kg mindre.. Jeg har ikke siden den 13.03-2008 været nede på en vægt der var under 71 kg, så det var en dejlig følelse at se vægten stod på 70.9 og så endda på ens fødselsdag... Så kunne den dag bare ikke starte bedre.

Jeg har stadig lidt over 6 uger til at nå mit mål og jeg mangler 5 kg så jeg er rimelig optimistisk med at jeg denne gang nok skal nå mit mål..

Man anbefaler at kvinder taber sig mellem ½-1 kg om ugen så det burde kunne lade sig gøre.. Jeg er meget optimistisk. Jeg er i gang med at indføre mere motion som en del af min hverdag.. Jeg elsker at løbe og har indtil for 2 måneder siden løbet 5 km hveranden dag uden problemer.. Men for 2 måneder siden fik jeg pludselig efter en lungebetændelse problemer med at jeg ikke kunne trække vejret.. Min læge sagde først at det var alvorlig astma jeg havde udviklet og jeg blev sat på medicin som dog efter 1½ måned stadig ikke havde hjulpet, så nu går jeg og venter på besked om hvornår jeg kan komme ind og have taget røgentbillede af blandt andet mine lunger og muligvis et EKG. Men jeg kan ikke få lavet disse undersøgelser før sygeplejskerne holder op med at strejke...

Det har så betydet at jeg ikke kan dyrke den motionsmængde som jeg gerne ville. Jeg går en tur på ca ½-1 time hverdag og træner lidt pilates og balancebold et par gange om ugen, men jeg er sikker på at mit vægttab ville gå noget nemmere hvis jeg kunne begynde og løbe igen.. Jeg prøver dog alligevel så vidt muligt at overholde min kostplan selvom jeg har en tendens til at spise for lidt når jeg ikke føler at jeg kan dyrke den motion som jeg synes jeg burde..

Selvom jeg sagtens kan forstå at sygeplejskerne strejker vil jeg nu alligevel håbe at der ikke går alt for lang tid før jeg kan få taget de prøver og så eventuelt få noget medicin som hjælper da jeg elsker og løbe og det er en motionsform hvor jeg virkelig kan afstresse..

I aften får jeg dog svært ved at holde mig til min kostplan da jeg sammen med min mor og mormor skal ud og spise, men jeg har så besluttet at jeg de næste dage vil gå nogle længere ture og så håber jeg at der næste onsdag alligevel er et pænt vægttab igen.